×

Nordic Park

Om Nordic Park

Nordic Park er et sted med plads – plads til at være. Være sig selv, være sammen, være tilstede og være off-line.

Parkens mange uderum gør det muligt altid at finde plads til ro og fordybelse.
Alt det gør Nordic Park til dit oplagte valg, hvis du skal holde din fest, dit møde eller blot have tid til dig selv.

Prøv eksempelvis at besøge vores sansehave, hvor du finder rum og plads, hvor dine sanser kan holde pause og du får mulighed for at sænke skulderne og trække ny luft og energi ind.
Stilen er Nordisk. Og du finde en tydelig reference til gamle nordiske dyder både i byggestil, indretning og de forskellige anlæg i Parken.
Så Nordic Park er i sandheden nordisk uhøjtidelighed, med et eventyrligt ydre og stilfuldt indre med en fantastisk beliggenhed tæt på skov, strand og grønne marker.

I Nordic Park er naturen en væsentlig del af oplevelsen. Vi har både velfriserede plæner og områder med mere vildskab. Når vi bevidst lader naturen passe sig giver det et meget bedre miljø for insekter og dyreliv. Og vi vil gerne være med til at passe på biodiversiteten og derfor giver vi plads til vildskab og natur i vores park. Så når du besøger Nordic Park vil du opleve områder, hvor græsset ikke er slået og der er væltede træer og visne plantedele. Og du vil aldrig se os bruge sprøjtegifte mod ukrudt. Det ukrudt vi fjerner på stier og terrasser bliver fjernet med håndkraft, redskaber eller med gasbrænder.

For at hente viden og inspiration til en park og natur uden gift er Nordic Park med i foreningen Giftfri Have, der er et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi. Formålet med foreningen er at hjælpe haveejere, kommuner og virksomheder med at droppe giften og bidrage til at højne naturkvaliteten i Danmark.

Bi og blomsten, ja den har du sikkert om mange gange, men i Nordic Park gør vi noget ved det. Ikke bare lader vi naturen passe sig selv i vores park, vi gør også noget for de insekter, der holder til hos os. I samarbejde med de lokale skoler er vi begyndt at lave insekt hoteller, som bliver placeret rundt om i parken. Vi har udlagt store områder, hvor vi planter mark og eng blomster. På den måde er vi med til at give insekterne et fristed, hvor de frit kan flyve rundt om hjælpe med at bestøve alle vores buske, træer og blomster.

Vi er fulde af energi og den er CO2 neutral. Den strøm vi bruger i Nordic Park er 100% baseret på vind. Det energiselskab vi får strøm fra køber grønne certifikater, der garanterer, at der produceres nok strøm fra vindmøllerne til at dække deres kunders årlige elforbrug. Vi er ikke fanatiske, det giver bare rigtig god mening i forhold til vores bestræbelser på at Nordic Park skal være en grøn oase for dig, de dyr og insekter, der bor i parken og os som medarbejdere, som hverdag nyder at være og arbejde i naturen omkring os.

Kom og oplev parken. Når du besøger Nordic Park har du mulighed for at nyde naturen og opleve de små sjove og finurlige historier vi har placeret rundt om i parken. Vi er sikre på at du bliver overrasket og får nogle spændende historier med hjem.

Velkommen i Nordic Park. Vi glæder os til at møde dig.

at Valhal er hjemsted for einherjerne, de vikinger, der dør ærefuldt i kamp (“val” betyder “kampplads”).